1:1-sessioner i mundtlig formidling

Lær i et fortroligt rum, hvordan du kommer over hurdlen at træde op over for mange og formidle kommunikativt, så det gør det indtryk og sætter aftryk.

Lær mundtlig kommunikation, så det betyder noget, når du kommunikerer. 1 til 1-sessioner med Jens Arentzen vil løfte din impact og hjælpe dig til selvfølgelig ubesværet autoritet i det kommunikative.

Alle, der arbejder med mennesker, borgere, medarbejdere, personale, kunder har brug for at sætte spor, sætte retning, at blive forstået og skabe resultater. Det gør man dog ikke bare ved en power point og tre bullits om, hvordan 2020 skal se ud. Det gør man, fordi man kan fortælle, så vigtigheden og meningen med et punkt til 2020 mærkes hos dit publikum og bliver betydningsfuldt.

De fleste af os har dog ikke lært den mundtlige kommunikations teknik og krav, men har bare overført skriftens tekst ,som bare så skal læses op eller kunnes uden af – hvad går galt?

Lær i et beskyttet værksted intensivt, omsorgsfuldt og hamrende præcist, hvordan du skal tilrettelægge din kommunikation og udføre den, så den opnår de resultater hos publikum, du drømmer om.

På bare 3 sessions af 2 timer vil du aldrig mere gøre, som du gjorde før og du vil have fået en lystfuld og åbenbarende metode til at blomstre kommunikativt og selv mærke en ny lyst og styrke, fordi du har fået nogle værktøjer.

Kontakt venligst manager@schoolofbasic.com, hvis du er interesseret i at høre mere om indhold, pris etc.

Om Jens Arentzen

Jens Arentzen er prisbelønnet skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter. Een af Danmarks mest benyttede foredragsholdere, supervisere og undervisere – af instruktører, skuespillere og manuskriptforfattere – af ledere og af medarbejdere. Senest har Arentzen i samarbejde med Aalborg Kommune skabt film-serien Aalborg Stories om betydningen af det menneskelige møde, ligesom han har skabt e-learnserien ‘MØDET’ for Moderniseringsstyrelsen, en undervisnings-serie der viser veje til udbytterige møder mellem mennesker og hvordan konflikter kan håndteres. Arentzen har skabt film til hjælp af anbragte børn, udsatte unge – og sårede voksne. Ligesom Arentzen for Lederweb har produceret e-learning-serien ‘Arentzens Metode’ – en serie der demonstrerer kunsten at kommunikere, formidle og forvandle. Arentzen er folkeligt mest kendt fra tv-serierne: Een Gang Strømer, Matador og Skuespillerens Værktøjer. Ligesom hans film, bl.a.: Blomsterfangeren og Solen Er Så Rød, har sat ham fast i den danske kultur-bevidsthed.

Pt. skriver han på flere bøger, bl.a. Stressforgiftning og Kunsten At Overleve En Dysfunktionel Familie

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen